foto: Karsten Grønås, kennel Vargevass, Finnmarkslöpet 2006, photo by Annica Uppström, Nathan lead and Putin in point.
At stå på andres skuldre:
Kynologi, læren om hunde.
Det er efter min mening vigtig for en klub (både som styrelse og medlem) der har den kynologiske ansvar for en race, at man orienterer sig og samler viden og erfaring hos de folk som har gjort det godt inden for vores fælles sport/interesse; polarhunde - og for mit vedkommende, siberian husky.
Man kan selvfølgelig påstå, at man selv er bedrevidende og ikke vil kigge uden for sin egen sfære. Det er efter min mening uheldigt når det drejer sig om den enkelte hundeejer, men katastrofal når det gælder en klubs styrelse.
Derfor har jeg besøgt og deltaget i arrangementer rundt i Skandinavien, bl.a. kennel Vargevass' 40 års jubilæumsseminar, "Standarden for Siberian Husky", i 2009 samt SPHKS Avlsseminar i Norrköping, 2012, se Christen Rose-Anderssen' refferat andetsteds i bladet.
Og derfor vil jeg gerne fremhæve Christens understregning af:
"Det kynologiske ansvar indebærer en bevaring af Siberian Huskyens egenart, ud fra de begrænsninger dette giver genetisk set, baseret kun på de oprindelige hunde som blev registreret i AKC.
Derved forpligter man sig til og bidrage til at opdrætterne gennem selektiv avl udvikler hunden som løbshund."
"Det kynologiske ansvar indebærer en bevaring af Siberian Huskyens egenart, ud fra de begrænsninger dette giver genetisk set, baseret kun på de oprindelige hunde som blev registreret i AKC.
Derved forpligter man sig til og bidrage til at opdrætterne gennem selektiv avl udvikler hunden som løbshund."
Hvad vil det så sige at bevare siberian huskyen' egenart?
Cristen Rose-Anderssen skriver i en artikkel "Hvad er standard" fra bogen, Siberian Husky, publiseret af Norsk Siberian Husky klub i 1974:
"En hundedommer har altså en uhyre vigtig opgave når det gælder om at bestemme (vurdere) en races fremtidige kvalitet. ….. Det er derfor meget vigtig at udstillingsdommeren for racen, har god kendskab til hvad racen skal bruges til og hvad dette kræver af egenskaber hos hunden.
Standarden for siberian husky er lavet for en trækhund som skal kunne trække moderat last, hurtig, over længre distancer.
Hunden skal derfor vurderes ud fra dette og egenskaber som ikke bidrager til det, burde altså være af mindre betydning. Dette forklarer bl.a. at alle farver og farvekombinationer er tilladt. Li'som hundene må have blå eller brune øjne eller et af hvert."
Moderat last
Med hensyn til last er det ca hundens egen vægt der menes og med hensyn til distancer er vi inde i et åbent felt hvor Mellemdistancer kan være ned til ca 50 km og op over 200 km. Langdistance er fra omkring 300 km til 1000 km (Finnmarksløpet). Det er et område der også er delte meninger om.
foto: Christen Rose Andersen, kennel Finnemarka, Norway.
Den genetiske begrænsning
Den genetiske begrænsning ligger selvsagt i, at de forskellige individer af siberian husky', der blev importeret (fra Sibirien) i perioden 1910 - 30, er bestående af relativt få hunde. Det har den konsekvens at avlshunde ikke må ligge for tæt på hinanden familiemæssigt.
Ledende kenneler:
Derfor er det af stor betydning når de "førende" kenneler importerer topmeriterede og vel testede hunde af høj kvalitet til Skandinavien. Og derfor er det væsentlig at man kan få informationer gennem vores fælles medie, klubbladet, om vigtige avlshunde der kan medvirke til at opbygge siberian huskyen' egenart samt minimere den genetiske begrænsning ved at få nyt genmateriale tilført.
Opstramning hos Dansk Kennel Klub
Derudover havde vi jo fornøjelsen at kunne læse to artikler om den dybt uheldige udvikling inden for visse racer (hvor racens egenart har været tilsidesat på det skammeligste) som har bølget rundt på kloden i over et halvt århundrede i populismens navn.
Den første artikkel: fra DPHKS, Polarhunden 4/2011, "Hvordan får vi flest mulige sunde hunde", af Dansk Kennel Klubs (DKK) direktør, Jens Glavind, hvor han bl.a. siger:
"Det er et problem, hvis avlskravene af opdrætteren opleves for overvældende. Hvis det sker, er der betydelig risiko for, at valpene alligevel bliver lavet bare uden stambog. …..
….. Da en indsnævring af populationerne i de enkelte racer udgør en trussel i forhold til opretholdelse af sundhed, er det nødvendigt, at tage det faldende antal stambogsførte hvalpe alvorligt."
Jens Glavind fortsætter:
…"DKK ønsker at mennesker, der ikke har lyst til at deltage på en hundeudstilling, ikke per automatik er afskåret fra at bruge deres hund i avl."
I en senere artikkel i DKKs blad, Hunden 3/2012, skriver Jørgen Hindse, DKK formand, med overskriften; "Forbedre ikke forandre":
"Den 21. januar afviklede DKK et stort og vigtigt seminar for vore eksteriørdommere. ….. der blev gennemgået et godt materiale, som på glimrende vis illustrerede, hvordan en række racer har udviklet sig i løbet af de sidste 50 år. Ja, i nogle tilfælde fristes man til at bruge betegnelsen udartet i stedet for udviklet sig.
Og den særlige pointe er, at de konstaterbare forandringer i mange tilfælde er sket, selv om racens standard ikke er ændret, ….. Så må det jo være dommerens fortolkning af standarden, som kommer i søgelyset."
af: Mads Peder Vilhelmsen, SH siden 1995 sammen med Vivi
foto: Polardistanc 2005, Karsten Grønås, kennel Vargevass, efter første vejovergang.
artikkel bragt i Dansk Polar Hunde Klub, marts 2013.
Fakta
